Evaluering og opfølgning

Evalueringsformer, der benyttes på skolen
1. Fagmål og afgangsprøve
-
Skolen følger undervisningsministeriets forenklede fællesmål i alle fag.
-
Skolen fører eleverne til Folkeskolens afgangseksamen, når vi er vokset til at have 9. klasse.
2. Prøver og test
-
Vi afholder de test, vi finder nødvendige for at afklare elevernes standpunkt. I øjeblikket har vi små klasser og kan derfor lettere være helt ajour med alle elever.
-
I undervisningen benyttes f.eks. diktater, test i færdighedsregning og evalueringsøvelser efter endt emne.
-
Løbende skriftlig og mundtlige evalueringer i alle fag
-
Der kan arbejdes med individuelle læsetest for enkelte elever. Det er den fagansvarlige lærer, der gennemfører dem i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen for de pågældende elever.
3. Standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen
-
8. + 9. kl. får karakterblad 2 gange årligt
4. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
-
Elevernes skriftlige opgaver og øvelser vurderes og kommenteres
-
Elevforedrag/fremlæggelse i forbindelse med en forberedt opgave
-
Iagttagelser af og samtaler med den enkelte elev i klassen
-
Lærer-elevsamtaler i alle klasser.
-
Elevernes egen evaluering af undervisningen og deres udbytte heraf
-
1-2 ordinære skole-hjemsamtaler, hvor eleverne som udgangspunkt deltager. Typisk som alm. skole/hjem-samtale om efteråret og fagcafé om foråret.
-
Ad hoc samtaler med forældrene
-
Særlig fokus på elever, der modtager spsu-støtte med beskrivelse og status-/handleplan for den enkelte.
5. Tilsynsførendes besøg og efterfølgende erklæring
-
Tilsynsførendes besøg på skolen med oplevelse af skolens kultur og overværelse af undervisningstimer i forskellige fag og klasser er en meget vigtig del af skolens evaluering.
-
Tilsynet sker efter en tilsynsplan, hvor den certificerede tilsynsførende skal påse, at ”undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
-
Tilsynet omfatter bl.a. elevernes standpunkt i dansk, engelsk og matematik, skolens samlede undervisningstilbud med undervisningsplaner, bøger og materialer samt hjemmesideforhold og demokrati
-
Tilsynsførende drøfter relevante forhold med lærerne og skolelederen
-
Tilsynsførende udfærdiger årligt en rapport/erklæring, som foreligges forældrekredsen ved det årlige forældrekredsmøde.
-
Eventuelle påtalte forhold drøftes og følges op, hvorefter der evalueres. Konklusionerne heraf forelægges og drøftes med tilsynsførende.
6. Den sociale trivsel for eleverne
Elevernes individuelle og sociale trivsel følges af klasselæreren og teamet. .
Lærer-elevsamtaler i 0. – 9. kl.
Lærerne evaluerer klassens sociale trivsel indbyrdes.
Skolesundhedsplejersken har kontakt med eleverne og kan opfange tegn på personlig og/eller social mistrivsel
Klasseforældremøder og ordinære forældresamtaler. Vi prioriterer den mundtlige kontakt og har derfor fravalgt et intra-system. I stedet benytter vi personligt fremmøde.
Undervisningsmiljøvurdering med opfølgning og handleplan
Konklusionen på ovenfor anførte evalueringsområder
Konklusionen bliver anført her efter afslutningen af første skoleår.