top of page

Ledige stillinger

30. jan.
3 min læsning

Opdateret: for 4 dage siden

Bliv en del af medarbejderteamet

Ledige stillinger ved Fuglsang Friskole eller Børnehuset Kvisten vil fremgå her på siden.

 

Søges: Pædagog eller pædagogmedhjælper til Kvisten


Børnehuset Kvisten vokser og derfor søger vi endnu en medarbejder! Brænder du for børns trivsel og udvikling, og er du klar til at arbejde i en institution med et kristent værdigrundlag? Så er du måske vores nye medarbejder i vuggestuen!

Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper til Børnehuset Kvisten, en lille integreret vuggestue og børnehave med op til 35 børn i alt. Institutionen er en del af Fuglsang Friskole, som sammen med daginstitutionen vil skabe en rød tråd og tryg hverdag for børn fra vuggestue til 9. klasse.


Med en lille børnegruppe kan vi styrke nærværet og trygheden for børnene samtidig med at vi lægger vægt på at sikre en høj pædagogisk faglighed og genkendelige strukturer, der giver børnene plads til at vokse og trives.


Vi ønsker, at det kristne værdisæt skal danne ramme for den måde, vi omgås hinanden på og ser på hinanden som ligeværdige og værdifulde mennesker. Det afspejles i dagligdagens aktiviteter, hvor vi arbejder med rummelighed, næstekærlighed og respekt for forskelligheder. Hos os kan du arbejde videre på et stærkt fundament, og har mulighed samtidig for at bringe egne ideer i spil til udviklingen af fællesskabet og de pædagogiske rammer.


Institutionen ligger i naturskønne omgivelser med et stort grønt udeareal, hvor børnene kan lege under store træer, bygge huler i shelteren, svinge sig på legepladsen eller udforske naturen. Det udnytter vi til fulde og nyder at se, hvordan børnene frimodigt lærer og leger i de skønne rammer, både når aktiviteterne er planlagte eller spontane. Indendørs har vi adgang til en rummelig gymnastiksal, et veludstyret bibliotek og nogle dejlige stuer, som giver rig mulighed for fysisk aktivitet, læring og leg.


I Børnehuset Kvisten lægger vi vægt på at skabe en kultur, hvor samarbejde mellem medarbejdere, forældre og frivillige er i fokus. Vi tror på, at et stærkt fællesskab omkring børnene er nøglen til deres trivsel og udvikling.


Dine primære opgaver vil være:

  • Arbejde med børns trivsel, udvikling og læring.

  • Indgå i den daglige struktur og kultur i børnehuset med fokus på leg, læring og kristne værdier.

  • Samarbejde med friskolen for at sikre sammenhæng i børnenes overgang fra daginstitution til skole.

  • Deltagelse i udvikling og afholdelse af fælles aktiviteter og traditioner i samarbejde med friskolen.

  • Tæt samarbejde med forældre og frivillige.

  

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse eller erfaring.

  • Brænder for, og kan arbejde ud fra et kristent værdigrundlag og samtidig favner alle familier uanset baggrund og livssyn.

  • Har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med dine kolleger og bidrage til det gode arbejdsmiljø.

  • Har lyst til at være en del af børnenes hverdag med engageret deltagelse i leg og aktiviteter.


Vi tilbyder:

  • En stilling på minimum 30 timer om ugen

  • Muligheden for at være med i arbejdet i en unik institution med dedikerede medarbejdere.

  • Et tæt samarbejde med en engageret forældrebestyrelse, frivillige og friskolen.

  • En spændende arbejdsplads i skønne omgivelser med adgang til store udeområder, gymnastiksal, bibliotek og cykelture i ladcyklen.

  • Løn og ansættelsesvilkår efter aftale mellem BUPL og frie grundskoler.

 

Ansøgning:

Send dit ansøgningsmateriale til afdelingsleder Jytte Due Underbjerg på jdu@fuglsangfriskole.dk senest 20. november 2026 kl. 12.

Tiltrædelse:

1. januar 2027 eller efter aftale. Der er tale om en fast stilling.


Læs mere om Børnehuset Kvisten og værdigrundlaget på www.fuglsangfriskole.dk.

 

For yderligere information og evt. et besøg, kontakt afdelingsleder Jytte Due Underbjerg på tlf.: 6092 7510 eller mail: jdu@fuglsangfriskole.dk 







 
 
bottom of page